Idévejen - Værdifulde fællesskaber

Dette undervisningsmateriale er udviklet af mindthefuture og Fonden for Entreprenørskab. Formålet med materialet er, at eleverne udvikler innovative kompetencer og gør sig erfaringer med at arbejde i en værdiskabende og virkelighedsnær proces. Desuden arbejder eleverne med viden omkring værdifulde fællesskaber i en humanistisk og samfundsmæssig kontekst. Dette er med til at skabe et nuanceret grundlag for den videre idéudviklingsproces.

 

Hent materialet her

  

 

Den primære målgruppe for materialet er 6. og 7. klasse, men man vil med enkelte tilpasninger nemt kunne arbejde med det i hele udskolingen.

 

Dette projekt handler om innovation og entreprenørskab. Det går ud på at få nogle helt nye idéer, som kan skabe værdi for andre, og derefter forsøge at gøre idéerne til virkelighed. Der er mange, der mener, at det er noget af det vigtigste at kunne i fremtiden, så vi kan blive ved med at forbedre verden og klare os godt. 

 

Først kommer I til at arbejde med at finde viden, og derefter skal I finde på nye, innovative idéer ud fra problemstillinger knyttet til årets udfordring.

 

I vil blive guidet igennem en masse forskellige opgaver, der alle har et helt bestemt formål - nemlig på forskellige måder at hjælpe jer med at finde på noget virkelig originalt, nyt og værdiskabende.

 

Når I har fået rigtig mange idéer, skal I udvælge én idé og undersøge, at den ikke allerede er opfundet. Derefter skal I udvikle og forbedre idéen, så den til sidst er god nok til at blive præsenteret for andre og måske blive til virkelighed. Til sidst skal I samle op på alt det, I har lært i hele projektet.