Raspberry Pi
Hent materialet her
Fonden for Entreprenørskab har sammen med 6 klasse på Vesterbro Ny skole undersøgt hvordan IT kan bruges i entreprenørskabsforløb. 15 sæt af den lille billige ”Raspberry Pi” blev brugt af klassen i en uge, og det er der kommet en vejledning ud af. Vejledningen kan bruges af alle skoler, som gerne vil prøve kræfter med Raspberry Pi.
Eleverne behøver ikke forhåndskundskaber, og derfor må man regne med et ret svingende kompetenceniveau, hvorfor ikke alle elever forventes at nå at færdiggøre alle de tre niveauer som er beskrevet nedenfor. Forløbet er beregnet på, at elever kun har dette emne på skemaet fra 8-12 hver dag.
Eleverne kan ikke nå at lære programmering, Raspberry Pi-computeren samt entreprenørskab og innovation på en uge. Men de kan få en fornemmelse af det, samt lære at arbejde med de metoder som knytter sig til ovenstående emner, og det er målet med forløbet. Det anbefales derfor, at hver dag afsluttes med en snak i klassen om, hvorledes de igangværende projekter ville kunne anvendes i virkeligheden.