Idéworkshop til underviseren

Hent materialet her

Intet produkt kan blive bedre end sin grundlæggende idé. Derfor bliver idéudviklingen en væsentlig del af produktudviklingsprocessen, eller mere overordnet for forretningsudviklingen.

 

En idéworkshop har til formål at strukturere hele processen, samtidig med at den styrker samarbejdet og kreativiteten. Den skal med andre ord samle en gruppes mentale kapacitet og sikre en diversificeret tilgang til problemløsning.

 

Der findes utallige redskaber, modeller og værktøjer, der kan styre og strukturere en idégenereringsproces. Fælles for disse værktøjer er, at de bygger på det samme fundament.

 

En proces starter typisk med, at deltagerne identificerer et behov eller en problemstilling. Herefter åbnes det kreative rum, hvor størstedelen af idéerne skabes. Efterfølgende vil der typisk være en udviklingsfase, hvor der yderligere udvikles og tilføjes på idéerne, samtidig med at der opnås et overblik over de forskellige løsninger. Til sidst frasorteres de mindre relevante idéer, og slutresultatet skulle gerne være den løsning, der har det bedste potentiale.

 

I de efterfølgende afsnit er der skitseret en idéworkshop, der bygger på det førnævnte fundament. Det er baseret på en kombination af flere forskellige redskaber, der er sammensat med det formål at øge anvendeligheden af idéudvikling til undervisningsbrug